0
Kurven
er tom

Restaurering / Renovering




Renovering af særkalke
Vi foretager reparation og renovering af gamle særkalke, således de stort set fremtræder som nye.
Under reparation/renovering kan følgende arbejdsgange foretages – alt efter behov:

• Polering af særkalkene indvendig og udvendig
• Forsølvning udvendig/indvendig
• Indvendig forgyldning
• Fjernelse af mindre ridser og tæringer
• Fastlodning af afknækket top
• Udskiftning af særkalkens top med en ny

Renovering af kirkesølv
Vi foretager renovering og reparation af alterkalke, diske, vinkander, oblatæsker,
dåbskander, alterstager m.v., hvilket normalt går under betegnelsen kirkesølv.
Ved renovering af disse emner prioriteres det højt, at arbejdet bliver foretaget nænsomt og korrekt
med henblik på, at tingene så vidt muligt fortsat skal bevares i deres originale form mange år fremover.
For at opbevaring af kirkesølvet sker på bedste vis, anbefaler vi, at tingene sikres i et værdiskab.
Endvidere er det vigtigt, at almindelig vedligeholdelse i form af pudsning af kirkesølvet sker korrekt.

Renovering - messing
Vi udfører renovering af alle typer kirkebelysninger såvel som
andre kirkeeffekter i messing. Lige fra små lysestager, stolestager
og salmetal til alterstager, dåbsfade og ikke mindst lysekroner.

Ved renoveringsopgaver af lysekroner sker afhentning og levering
i en bil specialindrettet til formålet med ophængningsbeslag i loft
og gulv, der sikrer en forsvarlig transport.

Under renoveringen adskilles lysekronerne og lakken fjernes.
Herefter gennemgås delene for skader, inden oppudsning og lakering
finder sted. Alle ledninger samt defekte fatninger udskiftes, inden
lysekronen samles.

Alt håndforarbejdes og udføres med mange års erfaring og viden
indenfor faget, hvilket er med til at sikre et godt resultat.

Vi giver altid gerne et uforpligtende tilbud. Ring på 96 56 41 00.
Klik her for vores mobilside